Slip stressen og skru op for selvværdet.

Sessioner og forløb for ledige, også ledige flygtninge, der er kørt fast eller lider af stress.

Jeg har erfaring med at både støtte konkret med jobsøgning og med mentaltræning som kan overvinde barrierer. 

Vi kan aftale kortere eller længere forløb for grupper eller enkeltpersoner. 

Jeg kan tilbyde at:

  • støtte op omkring uddannelse og det danskfaglige
  • hjælpe med at finde praktikpladser og besøge virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
  • hjælpe med at afklare kompetencer og barrierer
  • lave små undervisningsforløb i rettigheder, muligheder og pligter.

Jeg arbejder ud fra princippet, at man må lære nye handlingsmønstre for at blive i stand til at navigere og føle sig hjemme eksempelvis på arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutioner, men også i det nære samfund. Her har jeg gode erfaringer med at arbejde med nudging, men mentaltræning udgør også en væsentlig del af forløbet; her handler det om at lindre stress, samt skabe bedre trivsel og højere selvværd.

Jeg har arbejdet med mennesker gennem hele min karriere:

Jeg er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet med undervisning af tosprogede elever. Her har jeg blandt andet ført til prøve i dansk, engelsk og matematik.
Jeg har også været ansat på Tietgen Erhverv som uddannelsesmentor for aktivitetsparate og unge på uddannelsesydelse. Desuden har jeg arbejdet i Vollsmose med tosprogede børn og unge, i Fredericia med autister, og som linjeleder på Psykologilinjen på Andebølle Ungdomshøjskole.

Derudover har jeg arbejdet som konsulent med myndighed hos anden aktør (Ramsdal) og undervist i jobsøgning, samt håndholdt indsats.
I dag driver jeg egen klinik i Svendborg, hvor jeg praktiserer Mentaltræning for virksomheder og privatpersoner.
Jeg er certificeret mentaltræner uddannet hos Jørgen Svenstrup, Empowermind.

Jeg har lokaler i Svendborg til enkeltpersoner og mindre grupper, men skulle det blive aktuelt at lave forløb og hold i andre byer sørger jeg for lokaler.

Hvad kan mentaltræning?

Mentaltræning har dokumenteret effekt på blandt andet sundhed, livsglæde, velvære, søvn, succes på arbejdspladsen, samt sociale relationer.

 

Sundhed og livsglæde

Sammenhængen mellem sundhed og livsglæde er veldokumenteret.
Det betyder ikke, at vi ikke kan rammes af alvorlig sygdom, hvis vi er glade og tilfredse med tilværelsen. Til gengæld betyder det, at vi er bedre rustet til at klare de bump, der kommer i løbet af vores liv, hvis vi har en grundlæggende tilfredshed med os selv og vores liv.

Men indimellem er hjernen kørt fast i en rille, som er svær at komme ud af på egen hånd.

Vi kommer til at lade hjernen kredse om de ting, der gør ondt og om frygten for mørke skyer, der lurer i horisonten.
Selvom kan være udfordrende at holde gejsten i en svær situation, er det værd at huske på, at et stort fokus på sygdom og smerter kan forstørre og forværre. Et positivt udsyn er er vejen til forandring og til at lade det gode og skønne ved livet blomstre og vokse på ny.

Hvordan bliver vi fri?

Mentaltræning- og øvelser kan hjælpe hjernen med at flytte fokus fra det, vi ønsker at slippe for, til det, vi ønsker at få mere af.
Det kan være  det første skridt på vejen til bedre sundhed og mere livsglæde.
Hjernen kan trænes til at holde kroppen naturligt afspændt, så vi ikke får spændingshovedpiner og andre unødvendige smerter.

Vi kan træne vores hjerner til helt automatisk at lægge mærke til og forstørre de bedste ting i livet.

Kontakt mig og få et forslag til aktiveringsforløb med det samme.

5 + 2 =